Fra den 18. maj får Nord Energi Fibernet ny adresse. Selskabet flytter fra Håndværkervej 27 i Brønderslev til Ørstedsvej 2 i Hjørring, hvor det samles med resten af Nord Energi koncernen.
For kunder og samarbejdspartnere ændrer flytningen kun én ting: adressen. Medarbejderne, servicen, fagligheden og engagementet er det samme som hidtil.
I alt flytter 43 medarbejdere fra Nord Energi Fibernet ind på Ørstedsvej. Flytningen skal styrke samarbejdet på tværs af koncernen og give kortere vej til kolleger, kompetencer og fælles løsninger.
“Vi glæder os til at blive en del af hverdagen på Ørstedsvej sammen med resten af koncernen. For kunder og samarbejdspartnere ændrer flytningen ikke på den service og faglighed, de kender os for, men internt får vi endnu bedre rammer for at løfte opgaverne i fællesskab,” siger Christian Lauritsen, direktør i Nord Energi Fibernet.
Fra den 18. maj træffes Nord Energi Fibernet derfor på:
Nord Energi Fibernet
Ørstedsvej 2
9800 Hjørring


