Jobopslag: Afdelingsleder til Documentation & System IT

Billede

Opslået: 8. juli 2024
Ansættelsesdato: 1. oktober 2024 eller tidligere
Arbejdssted: Nord Energi Fibernet, Brønderslev. På sigt bliver arbejdsstedet Hjørring  

Afdelingsleder til Documentation & System IT i Nord Energi Fibernet  

Vi styrker vores organisation og søger derfor en afdelingsleder med et stort personligt drive til vores afdeling: ”Documentation & System-IT”, der håndterer alle typer dokumentationsopgaver i forbindelse med udrulning og drift af fibernet og står for udvikling og drift af Fibernets IT-systemer i samarbejde med koncern-IT. Du bliver en del af ledergruppen i Nord Energi Fibernet og får et tæt samarbejde med øvrige afdelinger ”Commercial”, ”Network”, ”Operation” samt Nord Energi koncernen som helhed.  

Om jobbet 
Du får ansvaret for at lede og motivere et team af 7 kompetente og engagerede medarbejdere, så I sammen opfylder afdelingens mål om proaktiv dokumentation, der sikrer høj udnyttelse af nettet, effektive processer og en sikker driftsstyring af vores IT-systemer. 
Én af vores kerneværdier i Nord Energi er at hjælpe hinanden i mål med opgaverne og her spiller din evne til at samarbejde på tværs af organisationen en væsentlig rolle. Vi tilbyder en dynamisk og innovativ arbejdsplads med fokus på udvikling og vækst, og med ordentlighed i højsædet i forhold til både medarbejdere og kunder.         

Dine og afdelingens primære ansvarsområder: 

  • Drift og udvikling af IT-systemer til dokumentation og styring af arbejdsopgaver, bl.a. QGIS og Servicedata 
  • Driftsmøder med underleverandører, herunder engrosplatform og netværksoperatør 
  • System onboarding af nye udbydere 
  • Dataudtræk og KPI 
  • Drift og vedligehold af stamdata og adresser 
  • Dokumentation af fibernetværk fra teknikhus (POP) til installation 
  • Projekteringstegning  
  • Myndighedsbehandling, gravetilladelser, opmåler og LER 
  • Dokumentationssamkørsel med offentlige systemer (OIS, DAR, DAWA m.v.) 

Om dig 
Du har erfaring med ledelse og formår at motivere dit team til at opnå ambitiøse mål, med høj trivsel som drivkraft. Din strukturerede tilgang gør dig i stand til at planlægge og koordinere arbejdsopgaver effektivt, hvilket sikrer en høj grad af produktivitet og præcision. Du besidder en solid forståelse for dokumentation og IT-systemer, hvilket giver dig et godt fundament til at håndtere teknologiske udfordringer. Din evne til at samarbejde og bygge bro mellem forskellige afdelinger er en af dine styrker, hvilket fremmer en harmonisk og produktiv arbejdsplads. Derudover har du erfaring med at arbejde med KPI'er og mål, og du er dygtig til at analysere og bruge disse data til at drive forbedringer og opnå resultater. 

Om Nord Energi Fibernet  

Nord Energi Fibernet er en del af Nord Energi koncernen. Nord Energi Fibernet varetager udbygning, drift og vedligehold af fibernettet i størstedelen af Vendsyssel og på Læsø. Vores fibernet er åbent, så den enkelte forbruger frit kan vælge blandt de mange udbydere på vores fibernet 

Den grønne omstilling er i fokus overalt, hvor udviklingen i høj grad er afhængig af en parallel kørende “orange” omstilling. De karakteristiske orange fiberrør og kabler er afgørende for en robust og fremtidssikker digital infrastruktur. Nord Energi bidrager til den orange og grønne omstilling ved at sikre fremtidens digitale og elektrificerede infrastruktur i Vendsyssel.  

Hos Nord Energi er ledelsesstrukturen forholdsvis flad og omgangstonen uformel. Vi passer på hinanden og har en god balance mellem arbejde og fritid/familieliv. Vi vil være en attraktiv arbejdsplads for vores medarbejdere, bl.a. kendetegnet ved stolthed, engagement samt lysten til udvikling og læring.   

Vi tilbyder en række medarbejdergoder, herunder pensionsordning, sundhedsforsikring, medarbejderbredbånd, medarbejdermobil, kantineordning samt mulighed for hjemmearbejde. Og selvfølgelig et stærkt fællesskab med masser af gode kolleger, hvor en del har været hos os i mange år. Derfor håber vi, du har lyst til at blive en del af holdet og udvikle dig hos os.  

Vil du være med på holdet?  

Kan du se dig selv som en del af Nord Energi Fibernet? Send os din ansøgning med relevante bilag til job@nordenergi.dk. Vi behandler naturligvis din ansøgning fortroligt. 

Skriv i emnefeltet, at du søger stillingen som Afdelingsleder til Docmentation & System IT i Nord Energi Fibernet.  

Ansøgningsfrist er fredag d. 16. august 2024. Samtaler forventes afholdt i uge 34. 

Er du interesseret i at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte direktør Christian Frost Lauritsen.

Vi glæder os til at høre fra dig. 

Læs mere om Nord Energi Fibernet her på sitet og om Nord Energi på https://nordenergi.dk/  

Tekst m/billede

Christian Frost Lauritsen

E-mail: cla@nordenergi.dk

Tlf.: 99 24 55 19

Billede
Oprettet i NEWWWEB CMS - Brugervenligt og SEO optimeret Content Management System