Fibernettet udrulles fortsat og bruges flittigt i disse dage

Pressemeddelelse

I disse dage hvor det meste arbejde og undervisning foregår hjemmefra, bliver der også stillet større krav til båndbredde og stabilitet på internettet i de nordjyske hjem.

Hos Nord Energi Fibernet ses det tydeligt at Vendsyssel og Læsø, som resten af Danmark, er ”sendt hjem” og må klare såvel arbejde, undervisning og diverse underholdning til både store og små. ”Vi kan tydeligt se at der de sidste 10-12 dage er sket en stigning i forbruget, og det er ikke kun i peak perioder, men nærmere fordelt udover hele dagen” udtaler Direktør hos Nord Energi Fibernet Christian Frost Lauritsen, og fortæller samtidigt ”fibernettet er bygget til at kunne håndtere det øgede forbrug, og samtidigt har langt de fleste kunder på fibernettet et bredbåndsabonnement der giver mulighed for kunne udnytte det til netop den store aktivitet”.

Nord Energi Fibernet har igennem de sidste dage set en stigning af det gennemsnitlige forbrug med omkring 55 % pr. dag, hvoraf en langt større del af trafikken er på upload i forhold til hvad der normalt ses, her skal halvdelen af den samlede stigning nemlig findes. Det skyldes i høj grad at flere arbejde hjemme og mange skolebørn nu får undervisningen i hjemmet. Dertil følges der også mere med i nyheder, ses diverse film og serier via streaming, og selvfølgelig, at både folkeskolen og andre uddannelsessteder klarer undervisningen online i disse dage. Der er dog forsat kapacitet til rådighed, og fibernettet har ingen problemer med at håndtere den øgede belastning.

Arbejder forsat videre med udrulning og installation

Samtidigt med at der skal sikres drift af de nuværende kunder, forsætter Nord Energi Fibernet også arbejdet med at etablere fibernet til de husstande i forsyningsområdet som endnu ikke har fået fibernet. ”Vi følger selvfølgelig de forholdsregler og anbefalinger der udstikkes fra myndighederne side, samtidigt med at vi overholder vores aftaler om bl.a. at installere fiber til de kunder som allerede har aftale om dette, samt udrulning af fibernet i nye områder. Vi ved også at mange netop har valgt fiber, da de har brug for hurtigere og mere stabilt bredbånd i hustanden og især i disse tider.” siger Christian Frost Lauritsen. ”Vi har ikke oplevet ret mange aflysninger, men tværtimod en stor forståelse for de forholdsregler både kunderne og vi selv må tage i disse tider” siger Direktøren.

Nord Energi Fibernet arbejder som nævnt forsat med etableringen af fibernettet, og forventer forsat at følge planen om at kunne tilbyde alle andelshavere og borgere adgang til fibernettet, i fiberforsyningsområdet, inden udgangen af 2020.

Kontaktinfo:
Christian Frost Lauritsen, Direktør Nord Energi Fibernet. Mobil 51541110

Hent pressemeddelelse som pdf

4408
Oprettet i NEWWWEB CMS - Brugervenligt og SEO optimeret Content Management System